Genvejen er en både mørk og dyster fortælling, der passer ret godt til den unge aldersgruppe, som historien primært er henvendt til. Det betyder dog ikke, at voksne ikke også kan få glæde af historien – jeg var i hvert fald fint underholdt! Det er særligt sproget og handlingen, der gør, at historien passer godt til aldersgruppen. For sproget er let og ligetil, ligesom fortællingen er bygget overskueligt op, så selv dem, der ikke er de helt store læseheste, nemt kan følge med og få glæde af historien.

I fortællingen møder vi de fire venner Bertram, Freya, Julius og Kian. Bertram, der har taget 6. klasse om og bor alene med sin far, der til tider drikker lidt for meget. Freya, der er forholdsvis ny i klassen og har en ret så levende fantasi. Julius, der kommer fra et advokathjem med faste spisetider, og som måske vejer lidt for meget. Og Kian, en splejset nørd med briller, der er lidt lun på Freya. De fire karakterer er troværdige og ganske fint skildret.

Der er et godt flow i både handling og dialogerne mellem karaktererne, og det lykkes forfatteren at skabe den helt rigtige dystre stemning, der er lige på grænsen mellem fantasi og virkelighed. Kirkegårde er naturligt et lidt mere uhyggeligt sted og krydret med Freyas uhyggelige historier, er der ikke noget at sige til, at skyggerne godt kan føles lidt lange, stilheden lidt knugende og omgivelserne levende. Men i sidste ende – mon ikke, det er fantasien, der løber af med dem? Eller er der virkelig noget, der bevæger sig i skyggerne? Ingen ved det, heller ikke læseren, og det er ret fedt. Det her med at sidde tilbage med en følelse af, om det er virkeligheden eller ren forestilling. Og det bygger forfatteren meget godt op.