Den usynlige pige følger en række karakterer, efter den 17-årige Saffyre forsvinder. Vi følger børnepsykologen Roan Fours (fra konens synsvinkel), som Saffyre gik i terapi hos i tre år, samt genboen Owen Pick. Karakterernes historier vikles ind i hinanden, mens politiet forgæves forsøger at finde ud af, hvad der skete valentinsdag, hvor Saffyre forsvandt. Det viser sig hurtigt, at den lidt besynderlige Owen, var den sidste, der så hende i live – og han er den oplagte gerningsmand. 

Jeg er ret glad for Lisa Jewells bøger, og jeg synes helt bestemt, at Den usynlige pige er den bedste af hendes bøger. Hvorfor, kan du selvfølgelig læse mere om lige her 😉

Noget af det, jeg bedst kan lide ved Lisa Jewells bøger, er, at hun formår at skildre nogle interessante eksistenser på en både nærværende og autentisk måde. Og det er typisk også de lidt mere skæve karakterer, som sættes under lup i hendes fortællinger. Noget andet er, at jeg ved, jeg kan forvente en roman, hvor plot og karakterer fylder lige meget, og hvor det psykologiske aspekt er drivkraften bag værket så at sige. Jeg er ret stor fan af de bøger, der fokuserer på det psykologiske, og hvor langt ud mennesket kan drives. Og hos Lisa Jewell bliver dette altid krydret med hemmeligheder og løgne, og det fungerer altså bare, hvis du spørger mig. 

Dette er naturligvis også gældende for Den usynlige pige. Måske endda i højere grad, da det netop er hemmelighederne, som bliver omdrejningspunktet på flere måder (jeg kan ikke afsløre mere her uden også at spoile handlingen). Det er skræmmende, som hemmeligheder og giftige mistanker kan sætte det over styr og få folk til at gøre de skøreste ting.