Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Gads Forlag
Forfatter: Elly Griffiths
Forlag: Gads Forlag
År: 2022
Sider: 326
Sprog: Dansk
Original sprog: Engelsk
Genre: Krimi, spænding
Stjerner: ⭐⭐⭐ og 1/2
Den mørke engel er tiende bind i krimiserien om arkæologen Ruth Galloway, der altid formår at blive en del af mordefterforskningen på den ene eller den anden måde. Denne gang er hun sammen med sin veninde og deres børn taget på arbejdsferie til Italien for at hjælpe den italienske arkæolog Dr. Angelo Morelli med hans forskning. Ferien var tiltrængt for Ruth, så hun lægge afstand til Nelson. Desværre dukker han dog også op i Italien. Og der går ikke lang tid, før mørke hemmeligheder om anden verdenskrig og modstandsbevægelsen dukker op til overfladen, ej heller går der lang tid, før Ruth bliver inddraget i efterforskningen af et mord.
Når alle andre i krimiserien har fået 4 stjerner, hvorfor får Den mørke engel så kun 3,5 stjerner?
At læse bøgerne om Ruth og alle de andre karakterer i Norfolk føles lidt som at vende hjem. Det føles efterhånden, som om man kender dem, og som læser kan man heller ikke undgå at holde af dem. Og det er klart den her loyalitetsfølelse, der for mit vedkommende lige tilføjer den ekstra halve stjerne. For realiteten er desværre, at plottet i denne føles en anelse tyndt. Misforstå mig ikke. Det er stadig en god bog, og det er stadig rigtig dejligt at vende tilbage til miljøet og karaktererne. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg rigtig godt kan lide Ruth, der er utrolig troværdig, og som altid formår at rode sig ud i en masse ting. Og hendes forhold til Nelson bliver blot mere og mere kompliceret for hver bog, og det fungerer også på en eller anden måde. Men ak, denne gang holder plottet bare ikke helt. Og jeg læste den egentlig snarere for min kærlighed til karaktererne.
Hvad er det så, der gør plottet tyndt? Jo, altså det fungerer egentlig fint nok, at Ruth begiver sig til Italien for at hjælpe Morelli med hans forskning og udgravning. Det tilføjer lidt et andet miljø, som er ganske klædelig for historien. Men hvor de øvrige bøger i serien handler meget om udgravningen, arkæologi og ikke mindst efterforskning, så bliver denne meget mere “ferieagtig”, hvilket ikke helt er lige så spændende.
Sideløbende med Ruths ferie i Italien, følger vi også dagligdagen hjemme i Norfolk, hvor en af dem, Nelson tidligere har fængslet for mordet på sin familie, er blevet løsladt. Midt i det hele sker der et jordskælv i Italien, som får Nelson til hovedkluns at rejse dertil for at tjekke op på Ruth og datteren Kate. Og det forekommer mig en smule drastisk og lidt ukarakteristisk for Nelson. Som om det udelukkende er for at få ham til Italien også – og det er synd, for det virker meget plotdrevet og ikke så troværdigt.
Selve efterforskningsdelen, som Ruth endnu en gang bliver del af, kommer heller ikke, før vi er cirka halvvejs inde i bogen. Og så fylder den bare ikke særlig meget i Den mørke engel, sådan som vi er vant til. Det er måske egentlig fint nok (og realistisk), idet det ikke foregår i England, ligesom Nelson heller ikke leder efterforskningen. Det kommer dog alligevel til at virke en smule intetsigende.
Hjemme i England sker der dog pludselig også en masse dramatisk, som jeg virkelig gerne vil gå i dybden med, men det kan jeg ikke uden at komme til at spoile. Men slutningen på handlingen i England virker desværre også en smule nem. Hvis du selv læser denne og har læst de andre, forstår du forhåbentlig, hvad jeg mener.
Selvom plottet i Den mørke engel for mig ikke var lige godt som i de øvrige bøger i serien, var jeg dog alligevel fint underholdt. For som jeg tidligere skrev, så er det altid et kærligt gensyn med karaktererne, og bøgerne i serien er lige dele karakter- og efterforskningsdrevet. Og det gør også, at jeg ender på det antal stjerner, som jeg gør.
– Camilla