Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: R. F. Kuang
Forlag: Falco
År: 2022
Original sprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 554
Genre: Fantasy, Adult Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

Da Rins plejefamilie planlægger at gifte hende bort til en midaldrende mand, gør hun alt for at blive god nok til i stedet at komme ind på det prestigefyldte militære akademi Sinegard, som uddanner elitesoldater til Imperiets fremtidige krigsførelse. Hun kastes ind i en hård verden, hvor hun mødes med foragt for hendes dialekt og hudfarve og må kæmpe endnu hårdere end tidligere bare for at kunne følge med og gennemføre uddannelsen. Igennem årene på skolen får hun både venner og fjender og lærer meget om sine egne evner, der viser sig at være noget særligt og farligt. Men intet er, som det ser ud til, da en ny krig bryder ud mellem Imperiet og Forbundsstaten Mugen.

Poppy War: Opiumskrigen er en flot og episk fantasy med kinesisk kultur og historie som inspirationskilde. Bogen er første bind af tre og har et gennemtænkt plot med flere interessante tråde, hvoraf nogle løses og andre føres videre ind i de næste bind i serien. Der er masser af mystik, magi, intriger, kamp og politik – og så en lille sjat kærlighed og en ordentlig dosis brutalitet. Hvis man er sart, skal man passe på med nogle af de senere kapitler, der godt kunne have brugt en trigger warning (ja 21, jeg kigger på dig)

Der er en del hop i tiden hele bogen igennem, nok fordi Rins historie strækker sig over så lang en periode. Det giver god mening og fungerer fint, men det gør også, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor meget mere, der kunne være skrevet om livet på Sinegard. Især Rins forhold til de andre karakterer kunne være uddybet noget mere, men også gerne omkring timerne, kamptræningen mm. Jeg vil dog sige, at jeg aldrig følte, jeg fik for lidt at vide. Men det gjorde mig nysgerrig på at vide mere.

Der er også rigtig mange gode karakterer i Opiumskrigen, som jeg netop gerne ville have lært bedre at kende. Eller håber på at få mere af i de næste bøger i Poppy War serien. Rin er vores hovedperson. Hun er en stærk og stædig ung kvinde, meget lærenem og nok på grænsen til at være en ‘mary-sue’ karakter – men det var stort set alle karaktererne. De kaldes jo ikke de bedste af de bedste for ingenting på det akademi 😉 Rin er klog, men også en smule naiv og bliver nemt overmandet af sine følelser, især vreden, der både viser sig som en styrke og en svaghed.

Jiang, Altan, Nezha og Kitay var nok nogle af de mest interessante karakterer for mig. Og lige mens jeg skriver det her, går det op for mig, hvor lidt de interagerer med hinanden. Det er næsten altid Rin og så én anden. Også når hun får nye bekendtskaber senere i bogen, som også alle sammen er spændende. Men selv når vi ikke får utroligt meget at vide om dem, er beskrivelserne bare så lige i øjet, at de alle står levende og troværdige frem. Man føler for dem og forstår deres motivationer, også når de vakler og skifter mening eller udvikler sig som personer.

Opiumskrigen er rigtig fint skrevet med tonsvis af gode indlevende beskrivelser og, som før nævnt, en speciel måde at opsummere og springe i tid, uden at man egentlig går glip af noget essentielt. Dialogerne fungerer og virker troværdige, omend jeg nogle gange ikke kunne gætte, hvem der sagde hvad, når jeg lyttede til lydbogen. Jeg opdagede også, at der var en del forskelle på den trykte bog og lydbogen, da jeg skiftede lidt frem og tilbage mellem dem. Måske lydbogen er lavet baseret på en tidligere udgave af oversættelsen? Begge udgaver var dog ganske fine.

Tematisk kommer første bog i Poppy War serien omkring mange store emner. Krig, skæbne og hævn bare for at nævne et par stykker. Den berører også tanker omkring fremmedgørelse af fjenden og stiller spørgsmål ved forholdet mellem guder og mennesker. 

Alt i alt er Poppy War: Opiumskrigen en stærk vellykket fantasyroman for voksne, og de lidt ældre teenagere, med mange af de klassiske fantasytræk, men med nye vinkler og en hudløs brutalitet.

– Marin