Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Gads Forlag
Forfatter: Torrey Peters
Forlag: Gads Forlag
År: 2022
Sider: 356
Sprog: Dansk
Original sprog: Engelsk
Genre: Queer-lit, skønlitteratur, LGBTQ+
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
I Detransition, baby følger vi transkvinden, Reese, og Ames, der før var transkvinde, nu mand. Da begge var transkvinder var de kærester, men Ames faldt aldrig helt 100% til i rollen som kvinde og valgte at detransitionere til mand efter en voldelig episode. Og Reese? Hun har et brændende ønske om en dag at blive mor. Da Ames finder ud af, at han har gjort sin chef og elsker gravid, får han den ide at involvere Reese. Han får Reese tilbage i sit liv, og hun bliver mor. Måske de tre kunne skabe en ukonventionel familie og opfostre barnet sammen? Men det er ikke helt ligetil.
Detransition, baby er den første sådan “hardcore” LGBTQ+-bog, jeg har læst. Nogensinde. Det er normalt ikke en genre, jeg læser, og jeg tror ærligt, at det skyldes, at jeg ikke kender nok til genren til at føle, at jeg kan give en worthy anmeldelse af denne type litteratur. For jeg har bundærligt lidt svært ved at forholde mig til det, og det er på ingen måde for at lyde snæversynet eller noget. Jeg tager sgu hatten af for, at man er modig nok til at stå ved, hvem man er, og hvem man elsker, selvom samfundet i nogle tilfælde har det med at rynke på næsen af det og se ned på det. For i min optik skal der være plads til alle, uanset hvilket køn man så identificerer sig mest med.
Men jeg vil forsøge at give så god en anmeldelse af bogen, som jeg kan 😅
Lad os først og fremmest kigge på selve plottet. Historien fortælles skiftevis fra Reeses og Ames’s synspunkt i både fortiden og ugerne efter undfangelsen, og her skildres et transmiljø, der tydeligt viser, hvor udsatte transpersoner er på både den ene og den anden måde. Men det er samtidig skildret utroligt nuanceret og reflekterende, så det på ingen måde føles “formanende”, selvom det alligevel er både tankevækkende og noget af en øjenåbner for, hvordan det (måske) i virkeligheden er. Men Detransition, baby handler ikke kun om det at være transperson, men også om de mange måder man kan være mand og kvinde på, og hvad der måske i det hele taget er kvindelighed og femininitet. For der er ikke en klar formel på, hvad en kvinde af, da hun kan være det på så mange måder, og hvem bestemmer, om en kvinde i et feminint outfit er mere kvinde, end hende der går i bukser og sweatshirt? Således viser det transmiljø, som læseren oplever gennem både Reese og Ames, at der er utroligt mange måder at være både trans, menneske og køn på, og det er ret så interessant læsning.
Blandt andet hører man om uligheden mellem sorte og hvide transpersoner, forskellene mellem at være en velhavende transperson og at leve på samfundets bund. Og hvordan detransition er et utroligt tabubelagt emne i transmiljøet. Alt sammen skildret virkelig fint og elegant.
Ved at skifte mellem fortid og nutid og mellem Reese og Ames får man en langt bedre forståelse for karakterernes kompleksitet, og det fungerer virkelig godt. Og ved også at blande elskerens, Katrinas, synspunkter ind i kapitlerne, bliver skildringen af transmiljøet på en eller anden måde også langt mere nuanceret og mere dybt, fordi det ses fra flere synsvinkler. Både Reese og Ames er nogle ret så komplekse karakterer, og jeg tror, der gemmer sig langt mere under overfladen, end man sådan lige præsenteres for her i Detransition, baby. Deres tankemønstre og deres handlinger tyder blot på karakterer, der er både levende og hele mennesker.
Dertil kommer også, at jeg synes, Torrey Peters har fået skildret det hele på en rigtig god måde. Selvom det til tider er ret så dystert, så fortælles det på en let måde, så det ikke bliver for tungt. Detransition, baby er i den grad velskrevet med en helt særlig indsigt og finfølelse over for både miljøet og virkelige personer, der lever i det til dagligt. Så selvom det måske er tankevækkende og lidt hårdt at læse om, så har Torrey Peters beskrevet det hele på en måde, der er til at bære, og som, i hvert fald for mig, har udvidet min horisont lidt mere.
Og nu tænker du måske, hvorfor pokker giver du så kun bogen 4 stjerner, når du omtaler den i så positive vendinger?
For det første var jeg ikke blæst helt bagover og sad heller ikke limet til bogen i flere timer ad gangen. Den var tungere for mig og krævede lidt ekstra tilløb for at samle den op. Simpelthen fordi det var et lidt hårdere emne at læse om. Og så var det måske også en tand for absurd for mig med tanken om en ukonventionel familie på den måde, som Ames forestillede sig. Hvordan han bare tror, at både Reese og Katrina vil være helt okay med at dele moderskabet med hinanden, selvom det jo egentlig “kun” er Katrinas barn. Og hvordan han tror, at Reese bare er klar på at blive en del af hans liv igen, selvom de begge sårede hinanden dybt. Men måske det bare er mig, der er snæversynet. Helt overordnet set manglede den bare lige det der sidste til at hive sig op på 5 stjerner for mig. Dog synes jeg, at den er rigtig god og et eller andet sted også en roman, som alle bør læse for at blive lidt klogere på verden omkring os.
– Camilla