Bogen Sortørnens Øje (Sonetrilogien #1) af Simon Zander blandt lilla blomster

Sortørnens Øje (Sonetrilogien #1) af Simon Zander

Forfatter: Simon Zander
Forlag: Hireader
År: 2022
Sprog: Dansk
Sideantal: 520
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

Da Sortørnens Øje bliver stjålet fra regenten af Zarnera, rejser den unge zarnerkvinde, Jafiel, på en hævnmission til kongeriget Tochoran. Grevedatteren Emba har et hemmeligt forhold til skomagersønnen Romilon, men et frieri fra kongesønnen kommer i vejen for romancen, og snart bliver de hver især indblandet i politiske stridigheder. Den unge Benjah arbejder ved kanten af verden, hvor flere og flere stærke mænd forsvinder sporløst. I et forsøg på at opklare det mysterie, bliver han opslugt af et andet, der er langt større.

 

Sortørnens Øje er fortalt fra fire forskellige synsvinkler, der ikke alle når at flettes sammen her i første bind af serien, men som man alligevel godt kan ane, hvor er på vej hen. Tempoet i handlingen er god, hverken for langsom eller for hurtig. Plottet er afbalanceret med både noget politisk på spil, nogle magiske mysterier og nogle personlige mål for hver hovedperson. Det bliver dog aldrig helt klart, hvad der rigtigt foregår politisk eller magisk, men man får nok til, at man bliver virkelig nysgerrig på at læse videre. 

Verdenen ligner en velkendt fantasyverden med nogle elementevner og telekinese, samt magiske monstre med sit eget twist. Worldbuilding i bogen er fin, selvom jeg dog sidder tilbage med en række spørgsmål, især om magi-systemet, som jeg håber, bliver besvaret senere i serien. Et specielt træk ved verdenen i Sortørnens Øje er, at der er et tydeligt fokus på køn. Zarnera er et matriarkat, hvor mænd ikke anses som værdige personer, men nærmere er en form for slaver. Og i Tochoran tilbeder de fem guder, som i daglig tale omtales som fædre. Det skaber nogle interessante konflikter i sammenstødet mellem de forskellige karakterer.

Trods et bredt karaktergalleri og fire hovedpersoner var der desværre ingen af dem, som rigtig stak ud for mig. Hvis jeg skulle vælge en favorit, ville det nok være mellem Benjah og Jafiel. Jafiel er handlekraftig og stædig, men også ofte ret irriterende (dog helt klart skrevet sådan med vilje!). Og Benjah er en stærk og stilfærdig ung mand med hjertet på rette sted.

Sortørnens Øje er godt skrevet med levende beskrivelser af verden og personer og med et fint flow i handlingen. Verdenen er nem at se for sig, hvilket gør læsningen lettere.

Alt i alt er det en spændende start på en dansk fantasy-serie fyldt med magi, hemmeligheder og bedrag. Der er stadig meget at lære om magiens luner, og en masse står på spil i de fire hovedpersoners skæbner.

– Marin