Forfatter: Rebecca Yarros
Forlag: Piatkus
År: 2023
Sprog: Engelsk
Sidetal: 623
Genre: Fantasy, Romance

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Denne anmeldelse indeholder spoilere af bind 1 i serien.

Violet er en del af oprøret nu, men Xaden holder stadig hemmeligheder tilbage. Hvis hun vil kende hele sandheden, må hun styrke sit mentale skjold, for de er nødt til at tage tilbage til Basgiath. Ifølge Brennan har de nemlig kun omkring seks måneder indtil invasionen af venin og wyvern, og de har stadig brug for smuglede våben, indtil de finder en måde selv at lave nye på. Men på akademiet truer en ny vicekommandant, der holder Violet og Xaden adskilt, og som vil gøre alt for at fange Violet i en løgn. 

Iron Flame er andet bind i serien The Empyrean og starter præcis, hvor vi slap sidst. Med alle de nye informationer om verdenen, og de løgne som regeringen har spundet, udvides vores forståelse af fortiden og baggrunden for oprøret. I løbet af bogen bliver det dog klart, at der er mange flere hemmeligheder at afdække. Det gør, at der altid er nyt at lære om folket, magien, dragerne og ikke mindst Xaden. På den ene side er det spændende, på den anden side, så er det også bare meget. 

Min største anke ved Iron Flame er nok, at den er for lang. Den burde være opdelt i to bind – den er endda allerede opdelt i to dele – for der sker simpelthen så mange ting, og der er så mange afsløringer, at jeg nok har glemt det halve. Når det er sagt, så synes jeg stadig, at bogen har en god balance mellem plot og karakterudvikling, trods dens volumen.

Violet og Xaden er adskilt en del i denne bog, både fysisk og emotionelt. Det giver god mening efter afslutningen på Fourth Wing, men nogle læsere synes, det tager for lang tid, før de rigtigt kommunikerer med hinanden om det. Personligt synes jeg, det virker realistisk. De taler sammen, de prøver at arbejde på deres tillidsproblemer, men de forstår ikke roden i deres problemer før langt inde i bogen. Der er dog aldrig tvivl om deres kærlighed til hinanden. Men hvis du elsker spice scenerne, så skuffer Iron Flame måske lidt, da der ikke er så mange af dem. 

Der er til gengæld noget fokus på ekskæreste drama, hvilket kan virke lidt kliche og forceret, men det endte ikke så forfærdeligt, som jeg havde frygtet i starten. Heldigvis får vi også mere tid med Violets squad, hvor både Rhi, Ridoc og Sawyer er skønne at tilbringe tid med. Men også Imogen og Sloane har nogle særligt gode scener. Dog går emotionelle scener ofte ret hurtigt, nok fordi bogen er så lang, så man hele tiden skal videre. De er dog skrevet godt alligevel, og sprogligt flyder man nemt gennem beskrivelser og dialog.

Nogle plotmæssige valg i bogen var jeg ikke helt tilfreds med, men da de er spoilere, så vil jeg ikke gå for meget i detaljer. Jeg fik lidt en følelse af, at forfatteren havde fået kritik omkring, at Violet var Mary Sue i Fourth Wing og derfor valgte at gøre flere omkring hende til det samme i denne bog for at udligne det. Men det styrker kun problemet. (Vi mangler næsten kun en profeti, og så har vi hele bingokortet!)

Men alt i alt er Iron Flame stadig uden tvivl en succesfuld toer, der kun halter på enkelte punkter. Og med en ny gigantisk cliffhanger, så bliver det spændende at se, hvad næste bind i serien bringer!

– Marin