Ideen er god. Jeg synes bestemt, det kan noget at tage udgangspunkt i et århundrede og så fortælle små historier fra hvert årti – alle med fokus på det dystre og de mørke afkroge af menneskets psyke og naturligvis gyset. Og det kan bestemt også noget, at det er forskellige forfattere med hver deres bud på et årti, for det giver noget mere diversitet til samlingen. Og det synes jeg egentlig fungerer ganske fint. Faren ved sammensætte så forskellige skrivestile kan selvfølgelig være, at det kommer til at føles en smule usammenhængende og ikke helt med samme flow, som var det en roman. Det synes jeg egentlig, at 1900: Et århundredes tusmørke kommer ganske udmærket udenom. For på en eller anden måde komplimenterer historierne hinanden, og selvom det godt kunne mærkes, at nu var det en ny forfatter og skrivestil, så gav det et frisk pust.

Nogle af novellerne er mere præget af vold og blod, mens andre er mere subtile. Og personligt er jeg mere til det subtile gys, fordi den for mig kan noget andet (og bedre). Den der uvidenhed er klart mere skræmmende end et blodtørstigt monster, hvis du spørger mig. Uvidenheden er der naturligvis i alle noveller, men i mange af dem kun ganske kortvarigt. 

Jeg kender i forvejen flere af forfatterne fra andre værker og har været ret begejstret for deres tidligere historier. Så det var lidt med en forventning om, at deres historier i hvert fald da kun kunne være gode – og jeg blev ikke skuffet. Men jeg må så også sige, at jeg synes, de andre bestemt også har styr på deres håndværk.