Der går altid et tog til New York er andet bind i serien om Thompson-brødrene, hvor vi i Et rigtigt håndværkertilbud mødte Noah. Heri introduceres vi for Asher, der foretrækker at bo for sig selv i et naturskønt område. Han har det svært med andre mennesker, og det er derfor kun hans familie samt husholdersken, der får lov til at færdes på hans grund. Men da husholdersken kommer til skade, må hendes datter Paige tage over. Paige, der er fejlet med sin virksomhed i New York og nu bor hos sin mor, til hun kommer på fode igen. Det er ikke just drømmejobbet for hende, og hverken hun eller Asher bryder sig om hinanden. Men så alligevel. Kan Asher lukke et andet menneske ind i sit eneboerliv, og er Paige i stand til at sætte pris på det stille liv i en mindre by frem for storbyens hastværk? 

Hvor jeg i Et rigtigt håndværkertilbud ikke helt følte forholdet mellem Noah og Finley og samtidig havde svært ved at relatere til Finley, er sagen en anden i Der går altid et tog til New York. Omend det ikke er Paige, men Asher jeg kan relatere til. Det her med behovet for at trække sig tilbage, roen og det at være alene er noget, jeg kender rigtig godt og virkelig kan sætte mig ind. Og det bliver bare rigtig godt beskrevet af Heywood, hvor det er nemt at relatere til hans synspunkt. Til gengæld kunne jeg også nemt sætte mig ind i Paiges ambitionsniveau, så på en eller anden måde var der bare noget mere at kunne relatere til i den her frem for den anden. Samtidig udvikler kærlighedsforholdet sig i denne også lidt anderledes i den anden, hvilket for mig gjorde, at jeg troede mere på det og havde lettere ved at lade mig rive med af fortællingen.

Som altid viser Heywood, at hun med lethed kan fremtrylle unikke og medrivende karakterer, hvor deres dybde og personlighedstræk gør dem utroligt levende. Plottet er som et typisk romantisk plot, hvor man ved, hvad man får. Men det er let at læse og gør nu ikke noget, da det ikke er for plottets skyld, at jeg læser kærlighedsbøger. Det er snarere for den lette følelse, den helt særlige rosenrøde stemning, de indeholder, og fordi de gør mig i godt humør. Hvem skulle have troet, at én, der for et par år siden slet ikke brød sig om de romantiske bøger, fordi de var fulde af klicheer og samtidig vildt urealistiske, nu er blevet ret glad for at læse dem? Ikke mig i hvert fald 😆

Der går altid et tog til New York er helt perfekt til læsning i solen, eller hvis du mangler lidt rosenrødt i hverdagen 🌸

– Camilla