Den mørke side af skyggen har egentlig et ret interessant og flydende plot med et ganske fint flow i fortællingen, hvor der lige sniger sig en snert af Lovecraft ind. Historien er da som sådan også ret fængende, når man først lige får kæmpet sig gennem de første mange sider, som er noget rodet i forhold til både handling, tid og karakterer. Derefter glider handlingen også langt bedre, hvor der også er en stigende spænding i handlingen. Plottet blander science fiction og gys på en ret interessant måde, og der er ingen tvivl om, at forfatteren har en forkærlighed for disse genrer, når han blander videnskab med okkultisme og klassiske gyserelementer.

Og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at bogen allerede havde vundet lidt point hos mig ved at være dyster og sin brug af gys. Men der er desværre for mange andre ting, der trækker hele læseoplevelsen gevaldigt ned – i mine øjne i hvert fald.

Først og fremmest er der utroligt mange karakterer at holde styr på og ikke mindst rigtig mange skift undervejs, hvor det er nemt både at føle sig tabt og forvirret. Og det gør det ikke nemmere, at man ikke helt ved, hvilken tidsperiode handlingen foregår i. For her skifter det nemlig også – uden at man er klar over det. Det er især dette, der gør begyndelsen så svær at finde hoved og hale i, hvor det hele nærmest føles som en stor rodebunke uden ende. Det bliver bedre! Men jeg synes dog ofte, jeg alligevel sad tilbage og var lidt forvirret indimellem. Især fordi personerne i bogen både nævnes ved fornavn og efternavn, hvilket kun gjorde forvirringen større.

På trods heraf synes jeg nu alligevel, at de mange skift gav noget mere dynamik til handlingen og en langt dybere og bedre forståelse af både karakterer, tanker og handlinger.