Da jeg gik i gang med efterfølgeren til Den mørke side af skyggen, indså jeg hurtigt, at den havde mange af de samme mangler som den første bog i serien. For ligesom første bog har Brødrekrigen også stort potentiale, som, i mine øjne, ikke rigtig bliver forløst. Der er ingen tvivl om, at forfatteren har sans for at kombinere gys og science fiction, eller at han formår at stykke en spændende historie sammen. Slet ikke. Men det halter bare på udførelsen.

Bogen har egentlig et ganske spændende plot og interessante karakterer, ligesom der også er et fint flow i handlingen og dialogerne. Men hvor det går galt, er endnu en gang på et sprogligt og grammatisk plan. Og det trækker for mit vedkommende desværre bare gevaldigt ned i læseoplevelsen. Det kan selvfølgelig godt være, at jeg er alt for farvet af min uddannelse og mit arbejde, og det er derfor ikke sikkert, at andre bliver lige så påvirket af dette som jeg, men jeg tog nu en gang alligevel mig selv i at blive en smule småirriteret, når jeg igen stødte på en eller anden sproglig fejl.

Og jeg synes ærligt, at det er synd, at en manglende omgang korrektur kan være det, der gør forskellen på, hvorvidt bogen får en højere karakter og en bedre bedømmelse, som det er tilfældet her. Men jeg kan bare ikke se bort fra det.

Til gengæld er Brødrekrigen knap så forvirrende som den første bog, og der er derfor også en langt bedre sammenhæng i handlingen, og ikke mindst i forhold til at holde styr på karaktererne. Der er dog en del gentagelser i handlingen, som egentlig lidt virker som fyld. For flere steder er der ting i handlingen, som er blevet fortalt blot for at blive fortalt igen på en anden måde lidt længere inde i handlingen. Og det kunne sagtens have været undladt, hvis du spørger mig.