Min udfordring med bogen ligger i selve skrivestilen og indholdet. Titlen i sig selv gør plottet en smule forudsigeligt, da man, på trods af hvad der foregår i bogen, godt kan regne ud, hvem der er den egentlige “skurk” i bogen. Det tager lidt luften af ballonen. Det er ikke altid en dårlig ting, hvis handlingen er en smule forudsigelig, specielt hvis den kommer til det forudsigelig på en virkelig overraskende måde, hvor man ikke havde set det komme. Men det er ikke helt tilfældet her, hvor man i stedet efterlades med en følelse af, at der mangler noget. At bogen godt kunne have brugt lidt flere sider på at give plads til udfoldelsen af motiv (eller hvad man nu skal kalde det). Det kommer nemlig lidt til at virke som noget indskudt, hvilket er ærgerligt.

Dertil kommer også, at Kates reaktioner på truslerne og mystikken omkring både mordet og truslerne var en smule i overkanten og ikke mindst meget gentagende. Tingene, der sker, er noget tvivlsomme, og jeg havde egentlig svært ved helt at leve mig ind i og blive grebet af det. Bogen mistede noget af sin troværdighed, og jeg endte i stedet med at blive sådan lidt “okay, nu har vi forstået det.” Til sidst irriterede Kate mig faktisk bare, og jeg fik ondt af dem omkring hende, som blev genstand for hendes overreagerende adfærd. I sidste ende tror jeg bare, at jeg manglede noget mere karakterudvikling, som kunne have klædt handlingen.