Anmeldelse af Sidst jeg så dig af Liv Constantine

Sidst jeg så dig af Liv Constantine

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget HarperCollins Nordic

Forfatter: Liv Constantine
Forlag: HarperCollins Nordic
År: 2020
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 332
Genre: Thriller

Stjerner: ⭐⭐⭐ 

Sidst jeg så dig handler om Kate, der tilsyneladende har det hele. Men midt i glansbilledet bliver hendes mor myrdet, og Kate selv begynder at modtage trusler og ildevarslende beskeder. Angsten bliver en konstant i hendes hverdag, og hun begynder hurtigt at mistænke alle omkring sig. Hvem myrdede egentlig hendes mor, og er hun den næste på listen?

Da jeg første gang læste om Sidst jeg så dig, vidste jeg bare, at jeg måtte læse den. Den lød utroligt spændende, og jeg er efterhånden blevet ret vild med thrillers – særligt dem med et psykologisk aspekt. Alt tegnede godt, og jeg glædede mig virkelig til at kaste mig over denne. Desværre indfriede bogen ikke helt mine forventninger og blev derfor heller ikke helt den læseoplevelse, jeg havde gået og glædet mig til.

Rent plotmæssigt synes jeg ikke, der er noget at sætte fingeren på. Her holder den, hvad den lover. Spændingen er stødt stigende på den der helt særlige måde, hvor den langsomt opbygges, og hvor der er en underliggende stemning af noget dystert. Det fungerer godt, og Kates sindstilstand er blot med til at underbygge dette. Det er kuldegysende på den helt rigtige måde. Og det er faktisk også plottet, der, i min optik, gør, at bogen har noget at byde på. Havde plottet ikke været medrivende, havde jeg ikke kunne give Sidst jeg så dig 3 stjerner.

Min udfordring med bogen ligger i selve skrivestilen og indholdet. Titlen i sig selv gør plottet en smule forudsigeligt, da man, på trods af hvad der foregår i bogen, godt kan regne ud, hvem der er den egentlige “skurk” i bogen. Det tager lidt luften af ballonen. Det er ikke altid en dårlig ting, hvis handlingen er en smule forudsigelig, specielt hvis den kommer til det forudsigelig på en virkelig overraskende måde, hvor man ikke havde set det komme. Men det er ikke helt tilfældet her, hvor man i stedet efterlades med en følelse af, at der mangler noget. At bogen godt kunne have brugt lidt flere sider på at give plads til udfoldelsen af motiv (eller hvad man nu skal kalde det). Det kommer nemlig lidt til at virke som noget indskudt, hvilket er ærgerligt.

Dertil kommer også, at Kates reaktioner på truslerne og mystikken omkring både mordet og truslerne var en smule i overkanten og ikke mindst meget gentagende. Tingene, der sker, er noget tvivlsomme, og jeg havde egentlig svært ved helt at leve mig ind i og blive grebet af det. Bogen mistede noget af sin troværdighed, og jeg endte i stedet med at blive sådan lidt “okay, nu har vi forstået det.” Til sidst irriterede Kate mig faktisk bare, og jeg fik ondt af dem omkring hende, som blev genstand for hendes overreagerende adfærd. I sidste ende tror jeg bare, at jeg manglede noget mere karakterudvikling, som kunne have klædt handlingen.

Det gør desværre, at jeg ikke kan give mere end de 3 stjerner. Bogen indeholder masser af ildevarslende stemning og drama – dog ikke altid den gode slags. Mystik og spænding er der også en god mængde af, og det er det, der for mig gør, at bogen lander på en fin mellem karakter. Er du til thrillers om forræderi, løgne og venskab, hvor du blot skal læne dig tilbage og lade spændingen tage dig med på en rejse (uden at forvente det helt store rush eller litterære genialitet), så kan du få glæde af Sidst jeg så dig på en kold efterårsdag. 

– Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *