Gravsoen: Skæbnefortællinger 2 af Alice Aagaard

Gravsoen: Skæbnefortællinger 2 af Alice Aagaard

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Byens Forlag

Forfatter: Alice Aagaard
Forlag: Byens Forlag
År: 2022
Sprog: Dansk
Genre: Novellesamling, gys

Stjerner: ⭐⭐⭐

Gravsoen byder på 12 skæbnefortællinger med gyset, det foruroligende og det sære som omdrejningspunktet. Et øjeblik bliver en graver forfulgt af en gravso, der varsler død, det næste møder vi en stewardesse med en foruroligende følelse i kroppen inden arbejde, og et tredje følger vi en præst, der bliver opsøgt af en mand, som fortæller om et drab, der involverer en nøddeknækker. En nøddeknækker, som præsten selv et øjeblik efter har i hånden. Plus mange andre fortællinger, hvor skæbnen pludselig er en anden, end man tror.

Jeg elsker jo gys og ikke mindst det sære og foruroligende, og når det så forenes så fint som her, kan jeg ikke andet end blive glad 😆 Jeg nød faktisk at læse de korte fortællinger og se, hvordan forfatteren brugte genrens elementer. Novellerne er ret godt skrevet, og noget af det bedste er, at de er skåret helt ind til benet. For mig gør det det uhyggelige og sære og ikke mindst stemningen langt stærkere og giver mere power hertil.

Historierne i Gravsoen er dejligt sære og groteske, men samtidig på en mere stilfærdig måde. Det lyder måske underligt, men det var lidt min oplevelse, da jeg læste. Nogle af historierne er mere foruroligende end andre, men fælles for dem alle er, at de handler om skæbner på den ene eller den anden måde, og at de alle har en underliggende uhyggelig stemning. 

Det fungerer rigtig godt her, og det er altså nogle gode fortællinger, forfatteren her har begået. Så mangler du nyt gys, og vil du gerne have det i mindre bidder, så kan du roligt læse skæbnefortællingerne i Gravsoen.

– Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *